23948sdkhjf

Kvinder køber tøj til mænd – men ikke omvendt

Der er dog en enkelt undtagelse.
Kvinder står bag købet af 36 pct. af det herretøj, der sælges på modeportalen Boozt.com, mens mændene kun står for tre pct. af købene af dametøj.

Det fortæller Søndagsavisen Sydsjælland.

- I mange år har det været sådan i familien Danmark, at når mor lige var ude at købe ind, så lagde hun også lidt tøj i kurven til far. Kvinden går mere op i, at manden trænger til nye bukser, end han selv gør. De store udendørs reklamer, hvor mænd med sixpack viser undertøj, er nok mest henvendt til mor, forklarer forbrugerekspert Anne Glad til avisen.

As Øland, der er kreativ chef i brancheorganisationen Dansk Mode & Textil, fortæller, at trenden er ved at ændre sig men at den slags tager lang tid.

Der er dog et enkelt område, hvor mændene altid har blandet sig i kvindernes tøj:

- Der er vel nærmest noget traditionelt over, at manden køber undertøj til kvinden. Han køber ikke ind til konens basisgarderobe, men accessories og undertøj kan han godt give hende i gave, siger hun.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125